Hornemansgade 25, 2100 København Ø
136 M2
6 VÆRELSER
Charmerende byggeforeningshus fra 1896 beliggende i det eftertragtede Komponistkvarter på Østerbro.
Foruden både solrig forhave og baghave er huset indrettet med flot indgangsparti med trappe til alle ejendommens etager. Huset indeholder en god og rummelig kælder med plads til opbevaring og vaske-/tørrerum – og fra kælderen er der udgang til den ca. 20 m2 store gårdhave.
Herudover indeholder ejendommen tre fulde etager, hvor stueetagen indeholder et ældre, men charmerende køkken, toilet og to stuer mod hhv. forhave og baghave. Førstesalen indeholder ligeledes et toilet og et køkken af nyere dato i forlængelse af et stort alrum. På andensalen er der to soveværelser, heraf det ene med adgang til et mindre kammer, der er oplagt som garderobe, samt toilet og separat badeværelse.
I øvrigt er der fra andensalen adgang til tredje sal, som er et tidligere loftsrum, der er indrettet med nye vægge og to veluxvinduer, som er oplagt til opbevaring eller hobbyrum.
Beliggenheden taler for sig selv; roligt og hyggeligt kvarter med alverdens indkøb i gåafstand, tæt på stranden – og ligeså hurtigt man er i City, ligeså hurtigt er man ved strand og skov nord for København.
Ejendommen trænger til en generel opdatering, men har et enormt potentiale til at kunne opfylde enhver families boligdrøm.
EJERUDGIFT/MD
4.915
BOLIGAREAL M2
136
VÆRELSER
6
ENERGIMÆRKE
C
ANSVARLIG EJENDOMSFORMIDLER
Advokat Torben Henriksen